Mad og måltider

Her kan du læse om vores mad-politik, spisetider, typer af kost og finde aktuelle madplaner.

Vi har et ambitiøst køkken, som har fokus på at lave god og velsmagende mad af sæsonens råvarer. Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og København Kommunes mål om økologi og det gode måltid. 

Kosten har en afgørende betydning for dit helbred og din trivsel. Derfor er det vigtigt for os, at du får en god oplevelse ved hvert måltid. Maden på Neurorehabilitering – Kbh. består af klassiske danske og udenlandske menuer. De danske menuer bliver piftet lidt op, og de udenlandske menuer gør vi genkendelige.  

Vi tager hensyn til både ernæringsmæssig kvalitet og madens smag, udseende og et godt spisemiljø. Og så inddrager vi dig løbende for at få din feedback på menuen og din oplevelse af måltidssituationen.

Forskellige typer kost

Når du er på døgnophold, tilbyder vi:

  • Normalkost
  • Kost til småtspisende
  • Kost med modificeret konsistens, fx blød, gratin og cremet konsistens
  • Vegetarkost, lakto-ovo-vegetarkost og veganerkost
  • Kost uden svinekød
  • Diæter fx diabetes, energireduceret, diæter ved nyresygedomme, laktosereduceret diæt, glutenfri diæt, diæter ved overfølsomhed over for fødevarer.

Spisetider

Vi spiser morgenmad kl. 7.30, varm mad kl. 12 og aftensmad kl. 18.

Tilbud om aftensmad til besøgende

Vi kan nu tilbyde køb af aftensmad til to besøgende. Maden, der kan bestilles, er normalkost eller mad uden svinekød. Det er desværre ikke muligt for os at tilbyde særlige ønsker til menuen.

Pris, betaling og deadline

Prisen for en portion aftensmad er 26 kroner.

Betaling modtages kun via MobilePay på nummer 601961. I kommentarfeltet på MobilePay oplyser du:

  • Fuldt navn på den, du besøger
  • Bolignummer
  • Datoen for dit besøg
  • Menuen du ønsker (normalkost eller menu uden svinekød)

Din bestilling bliver registreret, når beløbet er overført. 

Vi modtager desværre ikke kontanter eller betalingskort.

Deadline for bestilling og betaling er klokken 12 - to dage før dit besøg. Betaler du senere, kan vi desværre ikke tilbyde dig mad.

Ændring af deadline for bestilling af mad til påskedagene 2024

Bestilling til den 30. marts, 31. marts, 1. april og 2. april, bestilles og betales senest onsdag den 27. marts, inden kl. 12.00.

Ændring af deadline for bestilling af mad til juledagene og nytår

Bestilling til den 24., 25., 26. og 27. december bestilles og betales senest torsdag den 21. december inden kl. 12.00.

Bestilling til den 1. januar og 2. januar 2024, bestilles og betales senest fredag den 29. december  inden kl. 12.00. Prisen for en portion aftensmad er 26 kroner.

Billede
En person skænker sig et glas saft fra en stor glas-dispenser fuld af rabarbersaft og hele rabarberstykker i.
Billede
En person er ved at hælde en tynd sauce ud over en risottoret med kantareller og krydderurter