Pårørendegruppe - døgnafdelinger

På Neurorehabilitering – Kbh har vi nu mulighed for at tilbyde pårørende til borgere på en af de to døgnafdelinger at deltage i en pårørendegruppe med fysisk fremmøde.

I pårørendegruppen er der fokus på din situation. Her kan du udveksle erfaringer med andre pårørende om det at være pårørende til en person, der har været udsat for en skade i hjernen.

Spørgsmål og emner, du måtte have, er velkomne på mødet.

Pårørendegruppen ledes af en sygeplejerske og en neuropsykolog, der begge har erfaring med pårørendestøtte i forbindelse med erhvervet hjerneskade.

I pårørendegruppen er der tavshedspligt for alle deltagende.

Tid og sted

Pårørendegruppen afholdes følgende tirsdage kl. 15.30-17.00 i mødelokale 1 i stueetagen på Strandvejen 119:

  • Tirsdag den 9. januar
  • Tirsdag den 23. januar
  • Tirsdag den 6. februar
  • Tirsdag den 20. februar
  • Tirsdag den 12. marts
  • Tirsdag den 9. april
  • Tirsdag den 23. april
  • Tirsdag den 14. maj
  • Tirsdag den 28. maj
  • Tirsdag den 11. juni

Du kan deltage de dage, du ønsker.

Tilmelding

Ønsker du at deltage, tilmelder du dig ved at udfylde den tilmeldingsslip, der er udleveret på stuen til den, du er pårørende for.

Aflever din tilmeldingsslip i receptionen i stueetagen senest kl. 12 på selve dagen for gruppen.